Hvad vil ske i den nærmeste fremtid og hvad er der sket?

Svinbovej:
Vejlaugets bestyrelse har besluttet at arbejde målrettet på en udbedring af Svinbovej.

En forbedring af Svinbovej, vil være til stor gavn for alle i området. Svinbovej er en af de mest belastede stykke vej i området og en udbedring af dette stykke vej vil sikre en mere ligelig fordeling af trafikken i området. Ved at etablere dræn og således fjerne tilløbende vand fra kørebanen, minimeres dannelsen af store huller. Udbedringen af Svinbovej er i skrivende stund afsluttet med et tilfredsstillende resultat.

Indkøb af ny traktor:
Forudsætningen for at holde vores veje vedlige med et lavt budget, er at vi kan afrette og fylde huller med vores egen traktor. Vores gamle traktor har længe sunget på sidste vers. Bestyrelsen har derfor valgt at indkøbe en god, lovlig solid traktor der fremover vil være synlig på vores veje.

Hjemmeside:
Bestyrelsen vil opdatere vores fine hjemmeside vejlauget.com, for på den måde at skabe mere synlighed omkring det arbejde, der udføres i vejlauget og information om forskellige aktiviteter og tiltag, der sker.

Fravalg af vedligehold (afretning med høvl)
Skal fremover ske skriftligt til bestyrelsen af husets ejere. Dette for at arbejdet med afretning af vejene kan ske effektivt og i god tone.

Trafiksikkerhed:
Grundet trafiksikkerhed for biler, gående og cyklende i området opfordrer vejlaugets bestyrelse, at beboerne i området vedligeholder hække og træer grænsende ud til vejene. Foråret er et godt tidpunkt for beskæring, hjælp gerne din nabo og husk at vi på den måde kan undgå unødvendige ulykker.

Husk også at vi har højre vigepligt i området.

De bedste hilsner fra Bestyrelsen.

Skæring den 3. marts 2016