Vedtægter for Vejlauget Skæring Hede Nord

§ 1. Navn, hjemsted og område
stk. 1. Navn: ’Vejlauget Skæring Hede Nord’, efterfølgende angivet som ’vejlauget’.
stk. 2. Vejlauget har hjemsted i Aarhus Kommune.
stk. 3. Vejlaugets område er alle matrikler, der har indkørsel fra grusveje, der er omfattet af vejlauget. De specifikke
adresser vejlauget varetager vedligeholdelse af er angivet på vejlaugets hjemmeside.

§ 2. Formål
stk. 4. Vejlaugets formål er at varetage vedligeholdelse af de i § 1 stk. 3 beskrevne matrikler, samt at repræsentere
grundejerne ved forhandlinger med Aarhus Kommune.
stk. 5. Vejlauget er ikke forpligtet til at varetage individuelle medlemmers særinteresser.
stk. 1. Vedligeholdelse finansieres af indbetalte vejbidrag fra de § 1 stk. 3 beskrevne matrikler.

§ 3. Medlemmer af vejlauget
stk. 1. For at være medlem og dermed stemme- og taleberettiget til vejlaugets generalforsamlinger samt valgbar til
tillidshverv i vejlauget skal det for året gældende vejbidrag være indbetalt forud for generalforsamlingens
afholdelse.
stk. 6. Det af generalforsamlingen fastsatte vejbidrag indbetales til vejlauget efter vejlaugets anvisning og er alene
gældende for det kalenderår indbetalingen er indgået til vejlauget.
stk. 7. Hvert medlem har én stemme pr. matrikel.
stk. 2. Når et medlem overdrager sin grund, eller på anden måde ophører med at være ejer af denne, er hun/han fra
overtagelsesdagen ophørt med at være medlem og kan intet krav have mod vejlaugets formue. Ny ejer overtager
tidligere ejers rettigheder i vejlauget.

§ 4. Generalforsamlinger
stk. 1. Generalforsamlingen er vejlaugets højeste myndighed.
stk. 8. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgang af juni måned.
stk. 9. Indkaldelse til generalforsamlinger, såvel ordinære som ekstraordinære, sker med mindst 21 dages varsel ved
særskilt meddelelse til hver enkelt omfattet grundejer med angivelse af dagsorden samt for generalforsamlingen
krævede bilag.
stk. 10. Forslag fra medlemmer til behandling på ordinær generalforsamling skal med indeholdte begrundelser skriftligt
være bestyrelsen i hænde senest 14 dage efter indkaldelsen til generalforsamlingen er udsendt. Bestyrelsen er
herefter pligtig til at informere medlemmer om tilføjelse til dagsorden ved oplæg på hjemmeside og fremsendt til
disponibel mailingliste senest 7 dage før generalforsamlingen.
stk. 2. Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte følgende punkter:

 Valg af referent og dirigent.
 Bestyrelsens beretning.
 Det reviderede regnskab forelægges og forslag til vejbidrag for kommende år forelægges til godkendelse.
 Behandling af evt. forslag fremlagt af bestyrelsen og/eller medlemmer.
 Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen.
 Valg af revisor og revisorsuppleant.
 Eventuelt.

stk. 11. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, hvis bestyrelsen eller 25% af medlemmerne finder det
nødvendigt. Medlemsindkaldt ekstraordinær generalforsamling fodrer, at der fra mindst 25% af vejlaugets
medlemmer til bestyrelsen fremsendes en skriftlig anmodning indeholdende en motiveret dagsorden for den
ekstraordinære generalforsamling. Bestyrelsen skal herefter indkalde iht. ovenstående stk. 3 senest 6 uger efter
en iht. vedtægter fyldestgørende anmodning er modtaget.
stk. 12. På generalforsamlinger kan der kun foretages afstemninger og beslutninger for emner, der fremgår af den
udsendte dagsorden. Der kan på en generalforsamling ikke stemmes eller besluttes under pkt. ’Eventuelt’.
stk. 13. Der tages referat af generalforsamlinger, det af dirigent og formand underskrevne referat offentliggøres på
vejlaugets hjemmeside.

§ 5. Valg og afstemninger
stk. 1. Afstemninger om almindeligt foreliggende sager sker ved håndsoprækning, med mindre mindst 1/3 af de
fremmødte stemmeberettigede begærer skriftlig afstemning. Afstemning afgøres ved simpelt stemmeflertal. I
tilfælde af stemmelighed tildeles bestyrelsen den afgørende stemme.
stk. 14. Et medlem kan ved fuldmagt overdrage sin tale- og stemmeret til en person, der kan kun godkendes én fuldmagt
pr. fremmødt person. Fuldmagter skal afleveres til og godkendes af dirigenten forud for generalforsamlingen. stk. 15. Til vedtagelse af vedtægtsændringer fordres, at mindst 2/3 af vejlaugets stemmeberettigede medlemmer afgiver
stemme til fordel for forslaget.
stk. 16. Er der på en generalforsamling ikke repræsenteret det fornødne antal stemmeberettigede, men forslaget dog
opnår 2/3 af de afgivne stemmer, kan forslaget vedtages ved simpelt flertal på en ekstraordinær
generalforsamling eller på det følgende års ordinære generalforsamling.
stk. 17. Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år. På lige år er 2 bestyrelsesmedlemmer på valg. På ulige år er 3
bestyrelsesmedlemmer på valg.
stk. 18. Bestyrelsessuppleanter, revisor og revisorsuppleant vælges for 1 år.
stk. 19. Genvalg af bestyrelsesmedlemmer og revisorer samt suppleanter er mulige.

§ 6. Bestyrelse
stk. 1. Bestyrelsen består af 5 medlemmer, plus 2 suppleanter valgt af generalforsamlingen. Den valgte bestyrelse
konstituerer sig selv med formand, kasserer og næstformand.
stk. 20. Tillidshverv for vejlauget er ulønnet.
stk. 21. Bestyrelsen afholder møde, så ofte det skønnes nødvendigt.
stk. 22. Bestyrelsesmøder indkaldes med forslag til dagsorden af formanden.
stk. 23. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer giver møde. Beslutninger træffes ved stemmeflerhed.
I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
stk. 24. Bestyrelsen er berettiget til, under ansvar over for generalforsamlingen, i fornødent omfang at engagere lønnet
medhjælp i sager, hvor dette skønnes nødvendigt af hensyn til opfyldelse af vejlaugets formål.
stk. 25. Forretningsorden for vejlaugets virke fastlægges af bestyrelsen.
stk. 26. Der tages referat af bestyrelsesmøderne, referat skal fremlægges og godkendes med eventuelle bemærkninger
på det næstfølgende bestyrelsesmøde. Referater opbevares af formanden.

§ 7. Regnskab og revision
stk. 27. Regnskabsår er kalenderåret.
stk. 28. Det af kasserer udarbejdede forslag til regnskab fremsendes til revisor senest 1. april.
stk. 29. Revisor gennemgår bilag, bankkonto og kontant beholdning i april måned.
stk. 30. Revisors underskrevne regnskab er bilag til generalforsamling og skal derfor være bestyrelsen i hænde ultimo
april.

§ 8. Tegningsregler
stk. 31. Kasserer og formand har råderet til vejlaugets bankkonto.
stk. 32. Bestyrelsen repræsenterer vejlauget udadtil i enhver henseende, såvel over for offentlig myndighed som over for
private, og råder over vejlaugets midler i overensstemmelse med vedtægterne og de på generalforsamlingen
vedtagne beslutninger.
stk. 33. Vejlauget tegnes over for tredjemand af 3 bestyrelsesmedlemmer i forening.

§ 9. Økonomisk hæftelse
stk. 34. Vejlaugets medlemmer / bestyrelse hæfter ikke personligt for de af vejlauget indgåede forpligtelser, for hvilke der
alene hæftes med vejlaugets formue.
§ 10. Opløsning af vejlauget
stk. 35. Opløsning af vejlauget fordrer en beslutning på en generalforsamling.
stk. 36. Indkaldelse til opløsende generalforsamling skal ske med mindst 21 dages varsel ved særskilt meddelelse til hver
enkelt omfattet grundejer med angivelse af dagsorden og evt. bilag for begrundelse.
stk. 37. Til vedtagelse af vejlaugets opløsning fordres, at mindst 2/3 af vejlaugets stemmeberettigede medlemmer afgiver
stemme til fordel for forslaget.
stk. 38. Er der på den opløsende generalforsamling ikke repræsenteret det fornødne antal stemmeberettigede, men
forslaget dog opnår 2/3 af de afgivne stemmer, kan forslaget vedtages ved simpelt flertal på en ekstraordinær
generalforsamling.
stk. 39. Ved vejlaugets opløsning fordeles vejlaugets aktiver og formue ligeligt mellem de registrerede medlemmer på den
opløsende generalforsamling.